Golfferie Sverige

Sverige er nok ikke det første land, som man tænker på, når man hører ordet golfferie. Men Sverige byder på rigtig mange smukke golfbaner. Alene i Sydsverige findes der næsten 150 baner, deraf de 70 i Skåne. Omkring Malmø ligger mere end 10 golfklubber. Så man behøver ikke køre langt for at finde et godt udvalg af baner og det er der flere tusinde danskere som allerede har opdaget.

Golfbanerne i Sydsverige minder meget om de danske baner, men bevæger man sig længere op i Sverige, finder man baner i et mere kuperet terræn og i en helt anden natur. Der er ikke mange golfbaner i Sverige, som tilbyder overnatning, så man bør tjekke dette inden, hvis det er nødvendigt. En af undtagelserne i Skåne, er Araslöv golf og Herregård, som ligger ved Kristianstad.

En fordel ved at spille golf i Sverige, er hvis man er medlem af en dansk golfklub. Man skal vise det grønne kort, som er en spilletilladelse fra sin egen klub. Dette viser at man har den fornødne grunduddannelse i golf og man er derfor velkommen uden at skulle tage prøvetimer først.

Der er ikke mange golfbaner i Sverige, som har handicapbegrænsninger eller dresscode. Nogle baner som til hverdag har handicapbegrænsninger, dropper gerne disse, hvis der ikke er mange gæster. Og generelt er golfbanerne i Sverige ikke så godt besøgte som i f.eks. Danmark. Priserne er også generelt lavere end i Danmark. Flere steder kan man spille en hel dag for ca. 300-400 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>