Golfferie Tenerife

Hvis man ønsker at spille godt om vinteren, i foråret eller efteråret og ikke vil flyve om på den anden side af jorden, er den spanske ferieø Tenerife det perfekte sted. Klimaet på De Kanariske Øer er nemlig mildt og dejligt, når det er køligt i resten af Europa.

Der findes mange flotte golfbaner fordelt på hele øen. Den ældste golfklub på øen er Real Club de Golf de Tenerife, der ligger på den nordlige del af øen. Banen er lavet i engelsk stil og ligger i et kuperet terræn. Den er designet af Andrés Alberto, Antonio Lucena, Aureliano Yanes og Joaquin Laynez. En anden kendt bane er Golf Costa Adeje, som ligger med en flot udsigt over Atlanterhavet. De 2 store turneringer BMW Open og Canaries Spanish Open 2003 blev spillet her.

Af andre større golfbaner kan nævnes Golf del Sur, Buenavista Golf, La Rosaleda Golf Club, Amarilla Golf & Country Club, Golf Las Américas, Abama Golf samt Los Palos Golf Center, der er beliggende på sydkysten ved Playa de la Américas. Denne bane er designet af José María Olazábal´s firma, Integral Golf Design. Flere af de andre baner er tidligere mesterskabsbaner og designet af tidligere eller nuværende golfstjerner.

Priserne på greenfee varierer meget. Hvis man kan nøjes med at spille på de mindre kendte baner, ligger priserne fra ca. 10-15 euro. Vil man derimod ud og spille på de kendte kommercielle baner, kan det koste helt op til flere hundrede euro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>