Golfferie Costa del Sol

Costa del Sol bliver ofte kaldt golfkysten af danske golfspillere, da her findes et stort udvalg af golfbaner langs kyststrækning fra Malaga til Gibraltar. I alt findes der mere end 50 golfbaner i dette område.

De mest kendte baner er dem der bliver brugt på Europa-Touren som Aloha og Sotogrande samt Valderama, der er den mest kendte. Af andre imponerende baner kan nævnes Las Brisas, La Reserva, San Roque og Finca Coutesin.

Hvis man ikke er en øvet golfspiller og er på ferie omkring Marbella, kan det anbefales at besøge Rio Real, Santa Clara, Los Flamingos eller Los Naranjos. Banerne ligger alle naturskønt og omgivelserne skifter mellem bjerge og kyst. Priserne her er lavere, end hvis man vil spille på de kendte Europa-Tour baner.

Greenfee priserne var i mange år en del dyrere end i andre dele dele af Sydeuropa, men er nu kommet ned i et fornuftigt prisleje. De starter på ca. 500 kr. men på de dyreste Europa-Tour baner, kan man godt komme til at betale op til 2000 kr.

Flere af golfbanerne på Costa del Sol er designet af tidligere og nuværende golfspillere som f.eks. den lokale spiller Antonio Garcia Garrido, der har designet Santa Maria-banen, som ligger smukt i et højtbeliggende, kuperet område med fyrre- og egetræer. En af verdens mest kendte banearkitekter, Robert Trent Jones Sr., har designet Los Naranjos banen, som er beliggende ved den eksklusive lystbådehavn Puerto Banus. Denne bane har været vært for World Cup, Marbella Ladies Open og Spanish Open på European Touren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>