Golfferie Portugal

Hvis man tager til Portugal for at spille golf, kan det anbefales at besøge områderne omkring Lissabon og Algarvekysten. Der er mange grunde til at Portugal med årene er blevet en populær golf destination. Klimaet er behageligt og priserne er generelt lavere end i andre sydeuropæiske lande som Spanien og Frankrig. Det er også muligt at spille golf på de 2 øer Azorerne og Madeira, der samlet har 6 golfbaner. Her kan man spille hele vinteren, hvilket trækker mange nordeuropæiske turister.

Der findes mange kendte baner på Algarve, bl.a. de 2 mesterskabsbaner Vale do Lobo og Vilamoura, som der f.eks. spilles på til PGA Europatouren. Af andre golfbaner kan nævnes Quinta de Cima, Quinta do Vale og Quinta da Ria i Rio Formosa naturparken øst for Faro samt Monte Gordo, Salgados, Victoria, San Lorenzo, The Old Course, Ocean Course og Royal Golf Course.

Hvis man vil spille ved Lissabonkysten, kan man finde flotte baner omkring Cascais, Estoril og Costa Azul. Her er ikke så mange baner som ved Algarve, men banerne her har ry for at være lidt mere luksuriøse og tiltrækker mange faste spillere. Af de mest kendte baner i dette område, kan nævnes Oitavos og Quinta de Marinha i Cascais, Estoril samt Penha Longa og Pestana Beloura i Sintra.

Ud over de nævnte golfområder, dukker der flere og flere golfanlæg op rundt omkring i Portugal, langt fra de oprindelige golfområder. Så uanset hvor i landet man befinder sig, er der sjældent langt til en golfbane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>